Exploratory Test

Trifork Academy

Exploratory Test

Price:

55.000,00 kr.

Spørgsmål til produktet?

Beskrivelse

Dette er kurset der giver dig en solid introduktion til de forskellige variationer af udforskende test (også kendt som Exploratory test), og giver dig værktøjer til den praktisk anvendelse når du kommer tilbage i din egen hverdag.

Kurset giver dig

Der er mange forskellige variationer af udforskende test, fra James Bachs rene og originale tanker, der senere udvidedes til sessionsbaseret udforskende af Jon Bach til testture beskrevet af James Whittaker – og mange variationer der i mellem. Udforskende test gør brug af den viden og erfaring som den enkelte tester bringer med, og gennemføres i cyklus af samtidig design, afvikling og læring. Som udgangspunkt virker udforskende test simpel, men det kan være en udfordring at introducere denne testform i en traditionel organisation hvor testere primært er vant til at gennemføre dokumenterede test cases, og hvor begrebet udforskning og kreativ test kan virke ustruktureret og eksotisk. Med introduktionen af de agile udviklingsmetoder er denne testform blevet om muligt endnu mere værdifuld, idet den sikrer hurtig fokus på testafvikling mens du stadig bevarer en struktureret og kreativ tilgang til test.

På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til de mest kendte variationer af udforskende test, og desuden tips og tricks til hvordan du kan skabe gode udforskende test noter og sikre at du bevarer overblikket over hvad du har testet. Vi ser ligeledes på hvordan den udforskende test og de klassiske testdesignteknikker passer sammen.

Målgruppe og forudsætniger

Testere, testmanagere samt agile teams der ønsker bedre forståelse for udforskende test.

Ingen forudsætninger nødvendige.

Læringsform

Kombination af korte gennemgange af teori og praktisk afprøvning af det lærte gennem test af.

Varighed

Kurset afholdes over en dag.

Eksamen

Der er ingen eksamen i forbindelse med dette kursus, men der modtages et bevis for kursusdeltagelse.

Indhold

Nedenstående emner vil blive gennemgået på kurset: 

  • Definition på udforskende test – teorien bag
  • Introduktion til udforskende variationer
  • De gode test noter
  • Debriefing – et værktøj til vidensdeling og identifikation af testideer
  • Udfordringer med udforskende test, og hvad du kan gøre for at afhjælpe dem

Varighed: 1 dag
Pris: DKR 55.000 ekskl. moms. Max 12 deltagere. Kunden står for lokale, AV og forplejning. Trifork Academy leverer underviser og kursusmateriale.


Læs vores kursusbetingelser her.
Ved at sende interesseformularen er du IKKE tilmeldt et kursus. Vi kontakter dig med yderligere information omkring muligheder for firmakurser. Interessehenvendelse